Spring til indhold
Fri fragt til pakkeshop ved 399,- 🤍 Levering 1-3 hverdage 🤍 4.8/5 på Trustpilot
FRI FRAGT TIL PAKKESHOP VED DKK 399+
Fortællinger fra Kreta | 82

Fortællinger fra Kreta | 82

Det var egentlig ikke min mening, at jeg ville skrive en fortælling til i dag St. Bededag, for her i Danmark fastholder vi stadig St. Bededag som en officiel helligdag, så jeg holder faktisk også fri. Ja, det vil sige, at der så er en masse små gøremål, der skal laves herhjemme og så jeg er så heldig, at være gift med en kone, der altid kan holde mig i gang med et eller andet. 

Men lige præcis det med at holde fri sådan en St. Bededag ikke noget, der på nogen måde har referencer til bibelske fortællinger, ligesom alle andre helligdage. Det er en særlig danske helligdag, der blev indført i 1686 af Hans Bagger, der var biskop over Sjælland. Bededagen blev indvarslet dagen før om aftenen, ved at alle landet kirkeklokker ringede som signal til, at kroer og forretninger skulle lukke og alle skulle faste indtil gudstjenesterne var afsluttet og i øvrigt afholde sig fra at arbejde. 

Store bededag har ikke sin oprindelse i de bibelske fortællinger som de fleste andre helligdage. Dagen, som er en særlig dansk helligdag, blev nemlig indført i 1686 af biskop over Sjælland, Hans Bagger. I slutningen af 1700 tallet vurderede det danske kancelli imidlertid, at der var for mange helligdage. Man mente med god grund, at folk havde mistet respekten for de mange helligdage, og at de i stedet for bøn og kirkegang blev brugt til druk, spil og lediggang. Så der blev renset lidt ud i de mange bededage man havde, men St. Bededag forblev.

Et rygte fortæller ellers, at det var Christian den 7.’s livlæge, Johan Friedrich Struensee, som indførte St. Bededag, da man fejlagtigt betragter den som en kompensation for alle de helligdage, der blev afskaffet med reformen i 1770, men det er ikke rigtigt. Helligdagen er næsten 100 år ældre og blev til, fordi Hans Bagger ønskede at samle nogle af alle landets bods- og bededage. Hans indførte derfor tre faste- og bededag, men kun St. Bededag blev lovfæstet gennem kongelig forordning.

Da St. Bededag er udpræget danske, har man derfor ikke nogen St. Bededag i Grækenland. Til gengæld har man så mange andre helligdage, som vi også havde tidligere, men mere og mere har afskaffet herhjemme, men i Grækenland fastholdes de. Til de forskellige helligdage i Grækenland hører også forskellige ritualer, hvor mad og drikke ofte indgår. Både hvad, hvordan og hvorfor man skal spise usyrnet brød, hvidt brød, lam, indvolde osv.

I Danmark spiser vi nu om dage hvedeknopper aftenen før St. Bededag, men det er nu også lidt af en misfortolkning. Hvedeknopperne har lige så lidt bibelsk relation som selve St. Bededag. Da kroer forretninger og dermed bagere ikke måtte holde åbent St. Bededag i henhold til den kongelige forordning, kunne bagerne heller ikke holde åbent. Derfor fandt de på at lave hvedeknopper som man kunne købe aftenen før St. Bededag og så riste dagen efter til morgenmad - lidt tørt, men helt okay. Og da jeg jo er en af dem der gerne vil bevare traditionerne, som man også gør i Grækenland, med noget god historie knyttet til, stod min morgenmad naturligvis også på ristede hvedeknopper her til morgen. 

Ha’ en god St. Bededag alle sammen.

Fortællinger fra Kreta | Elenas - Smagen af Grækenland

Forrige artikel Fortællinger fra Kreta | 83
Næste artikel Fortællinger fra Kreta | 81

Læg en kommentar

Kommentarer skal godkendes før de offentliggøres

* Påkrævet felt