Fortællinger fra Kreta | 77

”Når du lukker en dør er der altid en anden der åbner” sagde min far. Som barn forstod jeg det ikke helt, men med årene blev jeg klogere og erfarede, at det oftest var sandt. Det han prøvede at indprente både min bror og jeg var, at det ikke nyttede at kigge tilbage på den dør der var lukket, men i stedet kigge frem mod den der åbnede sig. Lige så lidt nytter det at sidde og kigge i bakspejlet når man kører fremad i sin bil, for så kommer man ikke så langt uden det går galt.

Min far var en ukuelig optimist. Han så altid det bedste i andre og så altid det positive frem for det negative. Lige nu, i den nærmest uoverskuelige situation vi står midt i, med den omfattende Pandemi vi alle har så tæt inde på livet, er der ikke meget positivt at se frem mod. Det er ikke sådan lige til at få øje på, at der er en anden dør der åbner sig for os når Pandemien har sluppet sit jerngreb i vores verden. Men jeg sætter nu alligevel min lid til at vi nok alle skal finde den dør der åbner sig for os, for så det græske ordsprog siger:  ”Alting forandrer sig, men ingen ting forgår”. Vores verden forandrer sig i disse uger og måneder, men det er ikke ensbetydende med at den forgår. Der er et lys for enden af tunnelen, men det kan godt være, at der går lidt endnu før vi kan se det.

Personligt tror jeg, at denne Corona virus, hvor skrækkelig den end er, får rigtig mange mennesker til at tænke lidt mere på at nyde det liv vi hver især har fået og udnytte det bedst muligt, for det er min klare overbevisning, at vi har fået livet til at leve det og bruge det og nyde det. Det kan godt ske, at vi nogle gange gør nogle dumme ting, at vi har nogle vaner som måske ikke lige er så fornuftige, men det er også en del af det at leve og bruge livet.

Når den forbandede Corona virus på et tidspunkt er ovre, har vi sikkert alle sammen fået et vift med en vognstang om, at vi kun er mennesker og ingen af os er uovervindelige, og det tror jeg vi vil huske mange år fremover. Så på den måde er der så småt en dør der åbner sig for os, om end ganske langsomt. En dør der viser os vejen til, at vi skal huske at leve mens vi gør det og som Piet Hein tilføjede: ”og elske mens vi tør det”.

Så tænk positivt, nyd at solen skinner og foråret er på vej, så skal det nok gå alt sammen.